Ønsker du ikke at hoppe med på den tekniske dykkerbølge med 2 x 12 liter dobbelt sæt, stageflasker mv., men blot tilegne dig færdigheder til, at gå lidt dybt engang imellem, så er dette kursus noget for dig :-) 
Kursusmål:
Kurset henvender sig til dykkeren, som vil dykke sikkert til max 50 meter, med en ækvivalent nitrogendybde (END) som ikke overstiger 25 meter. Der dykkes med mindst 21 % oxygen. Der planlægges ikke tvungen dekompression foruden sikkerhedsstop. 
Optagelseskrav:
      år
     •CMAS 2 star eller tilsvarende
     •CMAS Nitrox dykker eller tilsvarende
     •Mindst 50 dyk herunder mindst 10 dyk med Nitrox
Kurset kan tages med helt almindeligt dykkerudstyr. Dog skal flasker være i O2 service. 
Teori foregår alle onsdage i marts mdr. 
Kurset afsluttes med 2 praktiske dybe trimixdyk, som vi sammen aftaler nærmere dato for. 
Prisen er udelukkende de praktiske omkostninger, herunder certifikat, kørsel- og bådudgifter samt trimixfyldninger til jer selv og til mig. 
Instruktør på kurset: Mogens Braae